Benchmarking

gennem STATUS Forretningscheck

Står dit udbytte mål med din indsats?
Mål dig med de bedste og få succes.

Du har sikkert allerede en god fornemmelse af, hvor din virksomhed kan blive stærkere. Men hvad skal der til, og hvor kan det egentlig bedst betale sig at sætte ind med forbedringer?

Fyns ErhvervsCenters uddannede konsulenter hjælper dig med at sætte fokus på din virksomheds stærke og svage sider med det formål at blive bedre.

Benchmark
Metoden er en såkaldt “benchmark-analyse”, som giver dig overblik over dit firma her og nu, og sammenligner din virksomhed med de bedste i branchen. Processen bliver brugt med stor succes i mange mindre virksomheder.

Vi sørger for en effektiv og konkret proces. Det kræver kun lidt af din tid samt et kig i din virksomheds regnskaber. Du vil opleve, at du hurtigt og effektivt kan komme i gang med forbedringerne.

Forretningschecket forløber således:

  1. Indledende møde
    Det indledende interview af direktøren og gerne en eller flere nøglemedarbejdere hos virksomhede tager ca. 2 timer. Derudover er det kun nødvendigt, at du har virksomhedens regnskaber med.
  2. Analyse og benchmark
    Vores konsulent analysere den indsamlede data og udarbejder en rapport.
  3. Fremlæggelse
    Efter nogle få uger fremlægger vores konsulent rapporten for dig. Rapporten viser forholdet mellem indsats og udbytte samt forslag til handlingsplan og forbedringstiltag. Det tager ca. 2 timer.

Forretningschecket munder ud i en overordnet handlingsplan, som hjælper din virksomhed på vej. Du får et praktisk, velfunderet helhedsbillede af virksomheden, som giver dig mulighed for at skabe en bedre arbejdsplads og en større indtjning.

Hvem kan få et forretningscheck?
Der er udviklet varianter af benchmarkingværktøjet, som er tilpasset særlige brancher. Det betyder, at spørgmålene i interviewet bliver meget relevante. På den måde sikrer vi kvaliteten af analyse og tilbagemelding.

Der findes værktøj til følgende brancher:

  • Fremstillingsvirksomheder
  • El-branchen
  • Vvs-branchen
  • Byggebranchen
  • Bilbranchen

Strengt fortroligt
Databehandlingen foregår anonymt og fortroligt, og kun konsulenten kender virksomhedens identitet bag nummerkoden. Databasen indeholder ingen navne, og der er absolut ingen risiko for, at følsomme data falder i forkerte hænder.